I forbindelse med finansloven for 2012 har Folketinget også vedtaget Tilbagetrækningsreformen, som bl.a. hæver efterløns- og pensionsalderen.
Her er hovedpunkterne fra Tilbagetrækningsreformen:
- Senere og kortere efterløn
Efterlønsalderen hæves gradvist til 62 år frem til 2017. Dermed forkortes den maksimale efterlønsperiode også, så den fra 2017 er 3 år. Fra 2018 hæves efterlønsalderen yderligere, så den i 2023 er 64 år.
- Højere folkepensionsalder
Folkepensionsalderen hæves fra 2018 med ½ år ad gangen, så den er 67 år i 2022.
- Pensionsalderen stiger i takt med levealderen
Fra 2025 vil både pensionsalder og efterlønsalder stige i takt med udviklingen i den gennemsnitlige levealder.
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside er det beregnet, at man først vil kunne gå på efterløn som 66-årig og på folkepension som 69-årig, hvis man er født efter 1970.
- Højere modregning af pension i efterlønnen
Samtidig forhøjes modregningen i efterlønnen for pensionsopsparing fra 60 til 80 pct.
- Få efterlønspengene udbetalt nu
Endelig er det vedtaget, at man kan få det, man har indbetalt til efterløn, udbetalt uden beskatning i perioden fra april til oktober 2012.
Læs flere nyheder om pension og forsikring fra TimeAssurance